Anne Hegelund

1. behandling af B 156: Om at annullere udflytningen og nedskaleringen af studiepladser i de fire største byer.

Forhandling af F 5: Om regeringens vision for de almene gymnasier.

Forhandling af F 16: Om at få flere til at tage en professionsbacheloruddannelse.

1. behandling af B 162: Om opgørelse af minimumsnormeringer for pædagogisk personale i daginstitutioner på institutionsniveau og

1. behandling af L 142: Om ophævelse af revisionsbestemmelse vedrørende ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og priva

1. behandling af B 184: Om at give børn ret til akut hjælp fra PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning).

1. behandling af L 164: Om reform af SU-systemet på det videregående uddannelsesområde.

1. behandling af B 169: Om nedsættelse af en arbejdsgruppe til undersøgelse af renteniveauet på su-lån og -gæld.

2. (sidste) behandling af B 156: Om at annullere udflytningen og nedskaleringen af studiepladser i de fire største byer.

“Nu siger ordføreren, at man var nødt til at reducere i det antal, men samtidig har ordføreren jo også sagt, at der er folk, som ellers ikke havde taget nogen uddannelse, der har valgt at læse, fordi det lå tæt på. Kunne…”

2. (sidste) behandling af B 156: Om at annullere udflytningen og nedskaleringen af studiepladser i de fire største byer.

“Jeg vil gerne spørge ordføreren, om ikke det kunne have været en bedre idé at prioritere, at det er muligt for uddannelserne at åbne udbud flere steder, altså økonomisk muligt. Man kan jo se, at det rigtig mange steder…”

1. behandling af B 156: Om at annullere udflytningen og nedskaleringen af studiepladser i de fire største byer.

“Jamen jeg vil bare sige tak til Radikales ordfører for at lægge op til dialog omkring de ting, der kunne blive bedre i den her aftale, i forhold til de partier, der ikke er så villige til at kigge på, om man skulle…”

1. behandling af B 156: Om at annullere udflytningen og nedskaleringen af studiepladser i de fire største byer.

“Jamen vi ville jo rigtig gerne være med til at give f.eks. pædagoguddannelsen et ordentligt økonomisk løft, og så kunne det jo faktisk også være, at der blev råd til at flytte nogle pædagoguddannelser ud til nogle…”

1. behandling af B 156: Om at annullere udflytningen og nedskaleringen af studiepladser i de fire største byer.

“Jo, jeg er jo enormt ærgerlig over, at man ødelægger de gode intentioner, man havde med den her aftale, ved ikke at sørge for, at der fulgte nok penge med til, at den kunne blive til virkelighed, uden at man måtte gå på…”

1. behandling af B 156: Om at annullere udflytningen og nedskaleringen af studiepladser i de fire største byer.

“Nej, det er ikke det, Enhedslisten lægger op til. Det var heller ikke min opfattelse, at det var der, det var ved at ende før udflytningsaftalen, i hvert fald ikke på velfærdsuddannelsesområdet. Det er jo ikke, fordi man…”

1. behandling af B 156: Om at annullere udflytningen og nedskaleringen af studiepladser i de fire største byer.

“Jo, vi synes, det er rigtig vigtigt, at man sørger for, at man kan tage flere forskellige uddannelser flere forskellige steder, også uden for de største byer. Det, jeg egentlig vil sige, er ikke, at hvis det ikke kan…”

1. behandling af B 156: Om at annullere udflytningen og nedskaleringen af studiepladser i de fire største byer.

“Jo, det kunne vi jo godt se. Det var også derfor, vi var med på den til at starte med, indtil vi fandt ud af, at det måske blev styret for stramt og økonomien simpelt hen ikke var der til, at det kunne blive fulgt…”

1. behandling af B 156: Om at annullere udflytningen og nedskaleringen af studiepladser i de fire største byer.

“Det kommer jo an på, om de studerende hellere vil tage den uddannelse et andet sted, og om de helst ikke vil blive boende der, når de er færdige med uddannelsen. Altså, det er jo igen det her med, hvor frit et valg det…”

1. behandling af B 156: Om at annullere udflytningen og nedskaleringen af studiepladser i de fire største byer.

“Nu prøvede jeg jo at sige før, at jeg synes, det er lidt farligt, når det er Christiansborg, der prøver at detailstyre for meget. Jeg har ikke tænkt mig at stå og pege på, hvilke af de uddannelsessteder, som man har…”

Bekymrer det ministeren, at et øget karakterkrav til gymnasiet kan presse flere elever med anden etnisk herkomst end dansk til at vælge en erhvervsuddannelse, når det samtidig er dokumenteret, at elever med anden etnisk herkomst udsættes for diskrimination, når de søger praktikplads, og derfor risikerer helt at måtte afbryde deres uddannelse?

Hvad er ministerens holdning til, at unge med et karaktersnit på under 6 fra folkeskolen og med anden herkomst end dansk har bedre chancer for at gennemføre gymnasiet og læse videre, end de har for at gennemføre en erhvervsuddannelse, og bekymrer det ministeren, at det netop er særligt drenge med anden herkomst end dansk, som vil blive ramt af et øget karakterkrav til gymnasiet på f.eks. 6, og at denne gruppes chancer for at få en ungdomsuddannelse dermed risikerer at blive forringet samlet set, hvis karakterkravet til gymnasiet hæves, uden at der sikres et alternativt uddannelsestilbud, som giver disse unge mindst lige så gode chancer for at få en uddannelse, som de har i gymnasiet i dag?

Er ministeren i forlængelse af AE’s analyse enig i, at gymnasiet kan være et godt uddannelsestilbud for mange unge med et karaktergennemsnit på under 6 fra folkeskolen, og at det for nogle er et bedre tilbud end en erhvervsuddannelse, hvor flere elever med lave karakterer falder fra?

Vurderer ministeren, at der bliver gjort nok for at undgå mobning i folkeskolen, herunder særligt mobning på baggrund af etnicitet, når over halvdelen af folkeskoleeleverne har været vidne til mobning relateret til mobbeofferets etnicitet ifølge en omfattende undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder og Børns Vilkår, og hvis ikke, hvilke tiltag vil ministeren så igangsætte for at nedbringe mobning på baggrund af etnicitet?

Hvad er ministerens holdning til, at over halvdelen af folkeskoleeleverne har været vidne til mobning, der er relateret til mobbeofferets etnicitet, ifølge en omfattende undersøgelse, som Institut for Menneskerettigheder og Børns Vilkår har foretaget blandt børn i den danske folkeskole?

Når ministeren har udtalt, at det er fuldstændig uacceptabelt, at så mange ph.d.-studerende har oplevet nedværdigende kommentarer, uønsket fysisk kontakt eller forskelsbehandling på baggrund af deres køn på de danske universiteter, sådan som VIVE har dokumenteret, hvilke tiltag mener ministeren så det vil være hensigtsmæssig at igangsætte fra politisk hold for at løse problemerne med, at særligt yngre kvindelige ph.d.-studerende udsættes for sexisme på universiteterne og ikke fortsætter forskerkarrieren?

Mener ministeren, at de initiativer, som regeringen allerede har taget, er tilstrækkelige til at sikre flere pædagoger og pædagogiske assistenter i daginstitutionerne, og hvilke initiativer vil ministeren konkret igangsætte, hvis det ikke er tilfældet?

Hvad er ministerens holdning til, at de økonomiske rammer i den nye folkeskoleaftale betyder, at man på den enkelte skole skal vælge mellem enten ikke at kompensere sfo’erne fuldt ud for den længere åbningstid, der følger med, når skoledagene bliver gjort kortere, eller at skære på den almindelige undervisning?

Spm. om hvor mange forskere der fra år 2000 og frem til seneste regnskabsår var ansat i tidsbegrænsede stillinger, heri inkluderet Ph.d.-stillinger

Spm. om hvor stor en andel af universitetets samlede afledte indirekte udgifter fra alle fonde under ét (ikke kun de seks), som de aftalte satser dækker, hvis man tager seneste regnskabstal som udgangspunkt

Spm. om hvor stor en andel af de private fondes bevillinger for seneste regnskabsår, der går til dækning af universiteternes overhead dvs. indirekte omkostninger afledt af bevillingerne

Spm. om omfanget af støtte fra private fonde til universiteternes forskning hvert år fra år 2000 og frem til seneste regnskabsår

Spm. om en opgørelse over det samlede beløb af hensættelser til almennyttige formål i dels almene fonde og dels erhvervsdrivende fonde over de seneste 5 år

Spm. om hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at fonde kan hensætte beløb til almennyttige formål i helt op til 15 år, hvorved de undtages beskatning af renteindtægterne fra hensættelserne

Spm. om at der ikke findes en dækkende definition af hverken forskningsfrihed eller akademisk frihed i danske retskilder, som kan danne grundlag for samspil mellem universiteter og omverdenen, herunder myndigheder og indre organisering og ledelse af danske universiteter

Spm. om modtagelse af forskningsstøtte