Om

Sådan tæller folkeyap

folkeyap følger, hvad Folketingets medlemmer gør offentligt: hvor længe de taler i salen, hvilke spørgsmål de stiller til ministrene, hvilke forslag de fremsætter, og hvordan de stemmer. Alt beregnes ud fra Folketingets egne åbne data.

Beta

folkeyap er i beta. Tallene, metoderne bag dem og selve siderne kan stadig ændre sig, og fejl er mere sandsynlige nu, end de vil være senere.

Forbehold

  • Uofficiel. folkeyap er et uafhængigt projekt. Det har ingen tilknytning til Folketinget og er hverken godkendt eller kontrolleret af Folketinget.
  • Automatisk, uden kontrol. Alle tal beregnes af software ud fra Folketingets åbne data og offentliggøres, uden at nogen har kontrolleret dem manuelt. Navnematchning, partihistorik og selve kildedataene kan indeholde fejl, og Folketinget supplerer eller retter nogle gange sine oplysninger senere.
  • Mængde, ikke kvalitet. Målene tæller aktivitet. De siger intet om, hvorvidt en tale var god, et spørgsmål nyttigt eller en politiker effektiv, og de udelader helt udvalgsarbejde, forhandlinger og arbejdet i valgkredsen.
  • Redaktionelle valg. Inddelingen af partierne i fløje, og hvad der tæller som et spørgsmål eller et forslag, er valg truffet for denne side. De forklares nedenfor.
  • Ingen garanti. Brug tallene som et udgangspunkt, og tjek alt vigtigt på ft.dk, som er den autoritative kilde.

Opdateringer

Tallene opdateres automatisk flere gange om dagen; ingen redigerer i dem. En opdatering, der ser ufuldstændig eller inkonsistent ud, holdes tilbage, og de forrige tal bliver liggende. Er tallene mere end tre dage gamle, vises en besked øverst på hver side.

Kilder

Alt kommer fra Folketingets åbne data: de officielle referater fra salen, der registrerer, hvornår hver tale begynder og slutter, og Folketingets oplysninger om medlemmer, partier, ministre, lovforslag, beslutningsforslag, forespørgsler, spørgsmål og afstemninger. Nye referater er foreløbige og indlæses igen, når Folketinget opdaterer dem.

Dækket: 7 samlinger, 2022–23, 1. samling til 2026–27. Senest opdateret 25. okt. 2026.En samling løber normalt fra den første tirsdag i oktober; et valg deler året i en 1. og en 2. samling.

Definitioner

Taletid
Den samlede varighed af en persons taler i salen, inklusive korte bemærkninger, replikker og ministres svar. Tid som mødeleder, som formand eller næstformand, opgøres for sig og tæller ikke med. Udvalgsmøder, samråd og alt uden for salen refereres ikke på denne måde og er ikke med.
Taler og ord
Hvert indlæg ved mikrofonen tæller som en tale; ordene tælles i referatets tekst. I de foreløbige referater står der for nogle taler kun »Talen er under udarbejdelse«. De tæller med som taler og taletid, men først med ord, når teksten foreligger, og de indgår ikke i ord i minuttet.
Debatter
Forskellige dagsordenspunkter, en person har talt under.
§20-spørgsmål
Spørgsmål til ministre efter forretningsordenens § 20 (nummereret S 1, S 2 …), krediteret det medlem, der spurgte, inklusive spørgsmål til statsministeren i spørgetimen (US-numre).
Udvalgsspørgsmål
Spørgsmål, som et udvalg sender til en minister efter ønske fra et medlem, krediteret det medlem. Spørgsmål, som et udvalg stiller samlet, tæller med i samlingens totaler, men krediteres ingen.
Beslutningsforslag
Alle anførte forslagsstillere krediteres; på partiniveau tæller et beslutningsforslag én gang for hvert parti med mindst én forslagsstiller.
Lovforslag
Private lovforslag krediteres forslagsstillerne, regeringens lovforslag den minister, der fremsatte dem.
Forespørgsler
Krediteres hvert medlem, der står som forespørger.
Stemmedeltagelse
Andelen af afstemninger, hvor et medlem stemte for, imod eller hverken for eller imod i stedet for at være fraværende. Folketinget bruger clearingaftaler, så fravær er ofte aftalt på forhånd og ikke et tegn på forsømmelse; ministre stemmer sjældent personligt. Ligger der færre end10 afstemninger bag, vises antallet (for eksempel »3 af 7«) i stedet for en procentsats.
Stemmer imod partilinjen
En stemme, der afviger fra den hyppigste stemme blandt medlemmets tilstedeværende partifæller i samme afstemning. Partier med færre end to stemmende medlemmer, løsgængere og afstemninger, hvor partiet delte sig ligeligt, er udeladt.
Mandater og tal pr. mandat
Et partis mandater er det gennemsnitlige antal mandater, det havde i samlingen: de dage, dets medlemmer havde et ordinært mandat, delt med samlingens dage. Stedfortrædere og medlemmer, der skifter parti, tæller derfor for den tid, de faktisk sad. Tal pr. mandat deler totalerne med dette gennemsnit.
Partitilknytning
Al aktivitet tæller for det parti, personen tilhørte den dag. Ministre uden for Folketinget tælles for det parti, der står i deres officielle biografi.

Politiske fløje

Partierne er inddelt i de to traditionelle blokke, defineret ud fra hvilken statsministerkandidat de peger på, plus midten og de fire nordatlantiske mandater. Det er et redaktionelt valg, man kan diskutere, ikke en officiel inddeling. Især gik regeringen fra 2022 til 2026 på tværs af blokkene, og de nordatlantiske partier følger de danske blokke uensartet, så de vises for sig.

FløjPartier i de dækkede samlinger
Rød blokALTELFGRVSSF
MidtenM
Blå blokBPDDDFKFLANBV
Nordatlantiske mandaterIAJFNSPSIU
Uden for grupperneUFG

Begrænsninger

  • Referaterne navngiver talerne uden at identificere dem entydigt, så folkeyap matcher navnene med Folketingets medlemsoplysninger og bruger partitilhørsforhold til at skelne navnebrødre fra hinanden; en taler, der ikke kan matches, tæller stadig med for sit parti.
  • Referaterne offentliggøres nogle dage efter hvert møde, så de seneste dage kan mangle.
  • Mængde er ikke kvalitet. Oppositionspartierne stiller de fleste spørgsmål og fremsætter de fleste beslutningsforslag; regeringspartiernes arbejde foregår i høj grad gennem ministre og forhandlinger, der ikke sætter spor her.
  • Politikernes sider viser medianen for alle politikere som målestok, ikke en placering. En plads på en rangliste antyder en præcision og en bedømmelse, som tallene ikke kan bære.